Category Archives: Nepal

Lidt for globaliseringens skyld

Lidt for globaliseringens skyld

Paa platformen skal vi alle skrive et blog indlaeg paa engelsk. I dag var det min tur, saa jeg taenkte at jeg ogsaa lige ville poste det her.

Here goes…

Today was excursion day, so we had to wake up a little earlier than we were used to. A little past 9 o’clock we arrived to a private school. We were going to observer a normal school day and then we are supposed to teach at the same school the following day. The settlement was arranged with help from Khaji, because he has two children at the school. Originally we were supposed to observe more than one class, but because today was ‘Children’s day’, the pupils only had a half day of classes. When we arrived, all the pupils were doing a morning ritual, where they were standing in lines and talking in a choir. It was much disciplined and very different from the Danish school system. Afterwards they went to different classrooms sorted by age. After a briefly introduction we were divided in smaller groups. Six of us went to a nearby kindergarten/nursery school. There were three different classes and Catharina and I went to see a class with around 20 four years old boys and girls. They had just started learning English, so they couldn’t even say their own name. In the classroom Catharina and I was placed on small plastic chairs and forty big brown eyes were starring at us including Khaji’s four year old son. He was a straight A student. We were participating in the class for about 45 minutes. And during the class there was singing, dancing and repeating, what the teacher said. The discipline from before was totally gone now, and during the class, one girl just suddenly stood up and started dancing, while others were climbing on the table. They were all very adorable. I’m very excited to see if Catharina and I will succeed in teaching Friday, when the children are in such young age.

After observing the class, we all gathered together and shared experiences. We then watched the ‘Children’s day’ ceremony, where five of us participated and gave present for some of the pupils. During the ceremony there were different speeches, a quiz, music and dance. It was a great experience to be a part of. Some of us really wanted to stay longer, but we had to go home for lunch. At lunch we had burgers for a change, but honestly I already missed nepali food. In the afternoon we had an energizer and a meeting, where we talked about our emotions and different issues as toilets and food. We were supposed to have a session about learning methods, but since we all were very tired, we instead had time to prepare for tomorrows class. Before dinner most of us went to Thamel to book the weekend trip to Last Resort, where we are going bungee jump, river rafting, tree climping, relaxing and rappelling. It’ll be fun! Tonight is a very exciting night because of the election in Denmark and hopefully we can hear some Danish radio. And hopefully the right party will win.

En bjergvandring

En bjergvandring

Naar det nu ikke bliver saa ofte jeg faar skrevet en beretning, saa vil jeg blot fortaelle om det vigtigste fra den sidste uge.

Torsdag d. 8. september.

I dag var vi paa tur. Sammen med de unge fra global change, som kommer fra mange forskellige lande og ogsaa bor paa platformen, tog vi en bustur til et slumkvarter. Her skulle vi deltage i aabningen af et bibliotek i slummen, som var en stor begivenhed og der skulle derfor holdes en aabningsceremoni. Et mindre problem var blot at hverken boeger eller reoler var kommet frem endnu, hvilket ikke var saa ualmindelig for Nepal. Alligevel hoerte vi paa en masse taler paa nepalesisk og imens blev der serveret chai te og kiks til os. De lokale, som overvaerede aabningen sad flere gange og talte i mobil eller talte hoejlydt med hinanden, men det var aabenbart ikke specielt uhoefligt. Da vi havde hoert taler i en times tid fik alle en slags toerklaede om halsen, som vist nok viser at de vaerdsaetter at vi deltager i begivenheden. Vi fik en rundvisning i slummen, saa vi ogsaa blev lidt forberedt paa, naar vi engang selv skal overnatte i et slumkvarter en nat. Det var meget spaendende og faktisk ikke saerlig skraemmende. Maaske har jeg allerede vaennet mig til forholdene.

Om aftenen var vi paa en lokal bar og drak ‘everest’ oel. Mere skete der ikke. Punktum.

En boernehave i slummen

Fredag d. 9. september

Vi tog igen i dag paa tur. Denne gang til en slags boernhjem, hvor vi efter at have hoert en livsbekraeftende historie fra ejeren af boernehjemmet, fik lov til at lege med boernene. Da vi ankom stod alle boernene i et rundt og raabte ‘namaste’ (hej – faktisk betyder det, jeg hilser guden i dig). Derefter skulle hvert barn saette en prik i panden paa os som en velsignelse og bagefter fik vi igen et toerklaede. Derefter praesenterede de sig paa engelsk, saa godt som de nu kunne.De var saa soede alle sammen og jeg havde lyst til at tage dem med hjem. Vi legede simon says, big fat pony og flere andre klassiske lege. Det var ikke altid vi kunne forstaa hinanden, men de gik nu alligevel, naar foerst legen var igang. Bagefter lavede vi stopdans og det viste sig at boernene var meget bedre til at danse end os. Desuden var alle os danskere virkelig traette efter meget kort tid, men boernene havde meget mere energi. Jeg blev faktisk lidt nervoes for om det egentlig er os, der kan hjaelpe boernene de tre maeneder vi skal arbejde paa boernehjem eller om det er dem, der skal laere os en masse ting. Jeg haaber det bliver gensidigt.
Det blev nogle sjove timer og da vi gik fik vi en afskedssang og en notesbog. Jeg tror det er det mest velorganiserede jeg faar at se paa min rejse. Vi blev tilbudt at komme igen paa et andet tidspunkt i loebet af maaneden, hvis vi ville.

Vores nye venner

 

Mine venner fra boernehjemmet

 

Loerdag, soendag og mandag

Vi havde weekenden og mandag fri, saa 13 af os, havde besluttet os for at tage paa trekkingtur. Vi havde faaet foreslaaet en tur af vores laerer Rikke. Hun naevnte som en sidebemaerkning, at det var den haardeste tur, hun nogensinde havde vaeret paa. Det valgte vi at overhoere.
Klokken syv loerdag morgen satte vi os ind i tre taxaer, som koerte os for foden af et bjerg. Vi havde pakket godt med vand, slik og salt (til iglerne) og var klar til at gaa. Det foerste stykke var kun trapper, saa vi maatte hurtigt tage en pause. Ellers gik det hele dagen hovedsagligt opad og laermusklerne var godt traette, da vi omkring klokken tre var naaet til vores endestation for den dag, Chisopani. Der skulle vaere en fantastisk udsigt, men det eneste vi kunne se var skyer, for i 2500 meters hoejde og lidt daarligt vejr stod vi midt i en sky og en ukendt kulde. Byen bestod af omkring 10 huse, og vi valgte det foerste hotel, som rent bogstaveligt var et hul. Dvs. der var huller i vaegge og gulv og det kolde bad hjalp ikke paa at faa varmen. Som en loesning paa kulde problemet valgt vi at sove ni personer i et vaerelse som ikke var stoerre end vi laa klemt sammen paa to store madrasser. Vi hyggede lidt paa vaerelset om aften med legen ‘morder’ og efter en dejlig uinspirerende aftensmad, gik vi i seng klokken halv ni.

Dagen efter havde vi nemlig planlagt at se solopgangen, saa klokken 6 stod vi oppe paa terassen og kiggede efter en sol, der ikke var til at finde pga. et bjerg, der stod solidt placeret og skyggede for solen. Men saa kom vi da tidligt op og efter en meget forsinket morgenmad, var vi paa vej igen. Vi gik mest ligeud igennem skove, smaa byer og rismarker og der var den mest fantastiske udsigt. Da vi endelig saa et skilt, hvor der stod 4 km til Nagarkot, blev vi efter 8 timers vandring mere optimistiske. Men hvad vi ikke vidste, var at 4 nepalesiske km ikke svarer til 4 danske. Saa der gik to yderligere timer foer vi var fremme. Dette omraade var mere turistet, for da vi ankom moedte vi flere gadesaelgere. Vi fik et luxuriost hotel (i forhold til dagen forinden), hvor vi dog skulle vente lidt mere end en time paa maden. Efter aftensmad havde vi bestillt ‘lejrbaal og musik’, hvad end det indebaerer. Foerst var det stille og hyggeligt, men ud paa natten havde der kommet flere nepalesere til og de havde festen vildt med pot og alkohol det meste af natten. Det resulterede i, at betjeningen til morgenmaden var ualmindelig sloev.

Udsigten fra vores 'hotel', solopgang kl 6 om morgenen

I dag har vi gaaet fire timer konstant ned, for at ende i Kathmandu dalen. Derefter stoppede 9 af os en hoensetransportvogn og spurgte dem om de ville koere os ind til Kathmandu. Saa for 50 rupies pr mand fik vi en dejlig luftig koeretur med hoenselort under foedderne. Da vi kom til Kathmandu var vi stadig et stykke fra platformen, saa vi hoppede paa en bus. De vidste foerst ikke rigtig hvor vi ville hen, saa vi maatte foerst aflevere de andre passagerer. Drengen der betjente passagerne i bussen lukkede derefter doeren og sagde: ‘No locals, express buss’. Han satte engelsk musik paa. Foerst Core (haard metal) og derefter Miley Cirus(?) og spurgte om vi ville koebe marihuana. Frem kom vi da med mange oplevelser mere i bagagen.

 

 

Hoensevognen som transporterede os til Kathmandu

Noedvendigheden af at tage en dyb indaanding, inden man gaar udenfor…

Noedvendigheden af at tage en dyb indaanding, inden man gaar udenfor…
 Velkommen til Kathmandu og velkommen til en meget anderledes verden!

Fin gammel mand

- Overalt vi gaar, hoeres saetningen ‘please madam, please’ af smaa soede og alt for unge boern, som tigger om penge, mens de holder haanden op for munden for at vise, at de er sultne. Hvis boernene ikke tigger, goer deres foraeldre det. Vi moedte fx en lille pige, som vi tog nogle billeder af. Helt uskyldigt. Men da hendes far opdagede det, gik han hen og stillede sin datter i den rigtige stilling, saa billederne kunne blive endnu bedre. Og bagefter forlangte han penge af os.

- Det er ikke uhoefligt at glo. Det opdagede vi bl.a., da vi sad paa en restaurant og fik noget at drikke. Hele den halve time vi var der, stod en mand fra nabohuset og gloede paa os.

- Folk er generelt venlige og aabentsindede. I gaar var vi paa Durbar sqaure, som er et tempelomraade og efter at have gaaet rundt et stykke tid fandt vi os en lille guide paa 13 aar, som helt uforpligtende ville vise os de store sevaerdigheder i omraadet. Han var overraskende god til engelsk og fortalte os, at han brugte alle sine penge paa engelske boeger, for han ville saa gerne vaere guide, naar han blev stor. Vi var alle helt vilde med ham isaer da han sagde, at han ville give den pakke lakridser han havde faaet til sin lillesoester.

- Alt er meget billigt! Ikke overaskende. Men det overraskende er, at man ofte derudover kan faa naesten halv pris blot ved at prutte om prisen. Flere af pigerne koebte kjoler i gaar til 200 rupies (16 kroner) :)

- Regntid/monsunregn er overvurderet. De fleste dage har der vaeret 30 grader og sol. Saa er der altsaa ogsaa regntid i Danmark :P

- Og desuden er forureningen samt en masse skrald i gaderne saa ekstremt, at det naermest svier i oejnene efter nogle timer rundt i Kathmandus gader. Trafikken er et organiseret kaos. Selvom man koerer i venstre side af vejen, laegger jeg sjaeldent maerke til det, da alle koerer, hvor det passer dem. Det er lykkedes os at koere en motorcyklist ned, da vi koerte i bus i dag. Om han var okay, fandt jeg aldrig ud af, for bussen koerte blot videre… Det var derfor en befrielse, at vi i dag var paa tur ud fra Kathmandu og man kunne tydligt se en forureningssky over byen. Og saa kunne vi endelig aande ud igen.

Gaderne i Kathmandu

Indtil videre har vi set hinduistisk og et buddhistisk tempel, overvaeret en begravelsescermoni, et offer af en hoene og en 77 aars, 7 maaneders, 7 ugers, 7 dages og 7 timers foedselsdag(?).

I resten af maaneden skal vi bl.a. overnatte hos en familie i et slumkvarter, undervise paa en skole, undervise paa en skole, i nationalpark osv..

Haaber I har det godt! :D

Vores fine udsmykning

Soede foraeldreloese boern, som elskede at blive taget billeder af