Category Archives: Nepal

En nepalesisk sofa, bydeform og masser af te

En nepalesisk sofa, bydeform og masser af te

Her kommer et lille referat af denne uge i grove traek.

Mandag og tirsdag – Filmprojekt

Udover at vi begge aftener var inde og se bodyguard i biografen (som jeg nu har koebt paa dvd), saa brugte vi ellers dagtimerne paa at lave en video. Filmworkshoppen blev foert af en anden dansk facilitator, Signe, som selv havde erfaring inden for Tv verdenen. Baggrunden for vores projekt var at give os redskaber til at lave gode kortfilm, da Politiken i samarbejde med Mellemfolkeligt Samvirke koerer en konkurrence, hvor man skal filmatisere emnet: ‘Ung i et uland’. Vinderen faar et rejsegavekort til en jordomrejse. Derfor var flere af os meget engagereret i at laere om teknikkerne ved filmning. Det viste sig dog hurtigt, at kunsten i at lave en god film er et stoerre projekt. Saa da min tremandsgruppe skulle igang med at lave storyboard osv., var vores gaapaamod og enthuiasme reduceret til ungdomsdovenskab og uoverskuelighed. Alligevel fik vi raamaterialet til en film om den nepalesiske facilitator Moti og hans opvaekst i et slumkvarter. Hvilket desuden var meget relevant for de foelgende dages program. Generelt blev filmene meget vellykkede og de handlede om et boernehjem, en ung nepaleser, vores madmors 13aarige dreng, nogle musikanter og et hundeliv.

Onsdag og torsdag – Slumliv

Onsdag var en dag flere af os havde ventet laenge paa og samtidig frygtet. Flere uger forinden havde vi laest i programmet, at onsdag d. 21. september skulle vi overnatte hos en familie i et slumkvarter. Gennem de sidste tre uger havde vi oplevet flere slumkvarter, som alle havde overrasket mig positivt i forhold til den levestandard jeg forventede. Men alligevel var vi ikke rigtig trygge ved situationen, at vi skulle overnatte der en hel nat. Formiddagen brugte vi til at tale om definitionen paa slum og forskellen paa et hjem og et hus. Efter frokost satte vi os ind i bussen med soveposer og masser af vand. Da vi ankom blev vi bedt om at vente i et lille forsamlingshus, som var et rum paa omkring 20kvm. Vores kontaktperson var der ikke, da han aabenbart var paa hospitalet. I stedet maatte vi vente i det lille rum i ca 4 timer uden at egentlig vide, hvad der skulle ske og hvornaar der ville ske noget. Mens vi sad og ventede var der hele tiden boern eller unge haengende i vinduet for minutter af gangen, som bare var kommet for at se 17 danskere og en nordmand. Nogle blev endda staeende i op imod en halv time, alt i mens vi legede smaa lege, for at holde gejsten oppe. Selvfoelgelig blev tilbudt te og snack af de lokale, mens vi sad og ventede.

Endelig omkring klokken 18 kom arrangoeren og hans engelsktalende barnebarn. Selvom vi stadig ikke havde faaet klare instruktioner om hvordan aftenen og natten skulle forloebe, blev vi uden videre foert fra bolig til bolig i slummen og ved hver familie valgte en eller to fra flokken, som de skulle vaere vaerter for. Pludselig blev jeg og en pige ved navn Line hevet i og bagefter, uden en chance for at sige farvel til de andre, skubbet op til et fint lille hus i slummen. Det var det foerste moede med vores ikke engelske talende vaertsmor. Det viste sig, at hendes familie bestod af en mor og far og en pige paa 24 og en dreng paa 21. Deres hjem bestod af to rum. I det ene vaerelse var koekken og to sovepladser og det andet var en delt stue og sovevaerelse. I det sidste vaerelse var ogsaa radio, satelit TV, stereoanlaeg, en guccitaske (fake?) og paene moebler. Men bliktag, det havde de da. Efter hvad jeg har hoert fra de andre, havde vores vaertsfamilie et stor og paent hjem. I nogle familier boede de 11 personer i et eneste rum! I hvert fald… da Line og jeg ankom blev vi straks beordret ‘sit’ og saa sad vi ellers paent paa sofaen og ventede paa hvad der saa skulle ske. Vi proevede at foere en samtale med pigen i huset, men hun var meget genert og talte helst ikke engelsk, saa hun ville hverken vide om Danmark eller os. I stedet taendte hun for deres fjernsyn og fandt en amerikansk film vi kunne se. Lidt efter blev aftensmaden serveret. Foraeldrene sad paa gulvet og spiste, mens vi kunne sidde i sofaen (stadigvaek) og spise dejlig mad, som i dagens anledning var mindre staerk end normalt. Og selvfoelgelig drikke te til. Der gik ikke laenge efter aftensmaden foer det var sengetid (kl 21). Efter de havde redt sengen, blev vi beordret ‘Sleep’. Vi fik kort tid efter besoeg af Marie og Catharina, som aabenbart skulle sove hos os ogsaa. Om morgenen fik vi aeg, kiks og mere te og ved 8tiden gik vi ned for at moede de andre. Jeg vil lige fortaelle nogle smaa anekdoter fra slummen. Hos en af familierne proevede bedstemoren at gifte vores nordmand vaek. Det regnede hun ud, da bedstemoren meget gerne ville danse med Ida til en sang, som de spiller til bryllupper og desuden fortalte vidt og bredt om et ugift familiemedlem.

En anden hyggelig historie var, da Frederikke fik lov til at tale i telefon med et familiemedlem. Det skete, da hendes vaertsmor ville ringe rundt til alle sine soenner og fortaelle dem, at de havde en dansker i huset. Hos Mads’ familie havde den 20aarige soen pludselig begyndt at pege paa sin mor og raabe: ‘She is fat, she is so fat!’ og senere paa aftenen hos selvsamme familie havde Mads fortalt familien, at han kunne spille guitar og efter et kvarter kom soennen tilbage med en elektrisk guitar, som Mads kunne faa lov til at spille paa. Hvor den kom fra, ved ingen. Derudover er der historier om ubehagelige store maengder ris.

Familien fra slummen. Fra venstre mod hoejre: Far slum, Line, mor slum, Stine

 

Vi har i gruppen flere gange snakket om tre zoner, man kan befinde sig i. Comfort, stretching og panic zone. I stretching zone bryder man graenser og udvider sin comfort zone og i panic zone er den helt gal. Paa intet tidspunkt befandt jeg mig i panic zone og kun sjaeldent i stretching zone. Helt igennem positiv oplevelse.

 

Soendags hygge under et bord

Soendags hygge under et bord

Som unge volontoerer i vores bedste alder er vi unge og urystelige. Skulle man da tro. Men i gaar aftes fik vi vist lige sat tingene paa plads. Netop som de fleste er kommet hjem fra deres tur til Last resort, begynder hele jorden at ryste. Jeg taenker foerst, at jeg er ved at besvime igen eller blot er meget svimmel. Saa det er foerst da jeg hoerer nogen raabe: JORDSKAELV! og jeg hoerer en loebe graedende i gaarden, at jeg forstaar situationen. Vi har paa vores foerste dag i Nepal faaet instrueret hvordan vi skal forholde os til et jordskaelv, saa jeg skynder mig at krybe ned under det foerste bord jeg ser sammen med Mads. Vi sidder saa der og maerker hele jorden ryste voldsomt. Hele situationen er meget absurd, for siden jeg ikke aldrig har oplevet et jordskaelv foer (medregnet det jordskaelv, der var i Dk sidste aar, som jeg sov fra), saa jeg ingen ide om hvor alvorligt det er. Der sidder jeg saa og taenker, at det er uhoefligt ikke at spoerge, hvordan Mads’ weekend til Last Resort var. Men jeg beslutter mig dog for, at det ikke lige er oejeblikket til smalltalk. Efter det ene minut jordskaelvet varer, moedes vi alle udenfor og venter paa et eventuelt efterskaelv. Det kommer ikke med det samme, saa vi faar lov til at gaa ind igen.
Siden hen hoerer vi, at skaelvet var 6,9 paa richterskalaen, og havde epicenter nogle hundrede kilometer fra Kathmandu. Indtil videre er der konstateret 48 doedsfald, hvoraf tre er ved den britiske ambassade i Kathmandu, hvor en vaeg er vaeltet. Det er ret skraemmende, isaer fordi, at det hospital jeg var indlagt paa nogle timer forinden var nabobygningen til ambassaden. Hurra for at jeg var blevet udskrevet tidligere paa dagen og ikke da jordskaelvet skete!

Se links paa Jyllands Posten og Politikens hjemmeside:

http://jp.dk/udland/article2550358.ece

http://politiken.dk/udland/article1397563.ece

Nu skal i ikke tro, at alt jeg laver hernede er livsfarligt. Saa I faar ogsaa en hverdagshistorie fra i aftes. Jeg er netop kommet hjem fra min foerste biograftur (og helt sikkert ikke den eneste) sammen med tre andre piger. Vi havde faaet bollywoodfilmen ‘Bodyguard’ anbefalet af vores facilitator Rikke og det skulle aabenbart vaere det helt store samtaleemne hernede fortiden. Paa trods af at filmen er paa hindi og uden undertekster gaar vi optimistiske i biografen. Inden filmen begynder er der flere ansatte der spoerger os, om vi virkelig vil se en film, som vi ikke kan forstaa. Vi proever at forklare dem om, at vi er kommet for oplevelsen og vi faar store smil tilbage. Og oplevelsen faar vi da. Filmen er virkelig nemt forstaelig, hvilket ogsaa hjaelpes paa vej af, at de medvirkende engang imellem bruger engelske ord. Selve plottet er maaske ikke verdens mest interessante, men maaden filmen er lavet paa er meget mere underholdende end danske og amerikanske film. Dette skyldes nok isaer at vi ikke forstaar replikkerne, for vi griner paa andre tidspunkter end de lokale. Bl.a. da Bodyguard’s (hovedpersonens) skjorte knappes op pga. trykket af vandet fra en slange eller naar de pludselige bryder ud i sang: Et virkelig must-see er titelsangen, som er ubeskrivelig underholdende:

http://www.youtube.com/watch?v=gst2UTzz0pk&feature=related

Filmens trailer ses herunder:

http://www.youtube.com/watch?v=GoF4OJkWH3U

Hvem, der end sagde, at film skal ses i biografen, har saa utroligt ret.

Bodyguard - bollywood movie

Alt er en oplevelse

Alt er en oplevelse

Det er saa her, der burde komme et langt indlaeg om hvor fedt vi har haft det i weekenden paa last resort (se det sidste indlaeg paa engelsk) og hvor mange graenser vi brudt. Men naar jeg sidder og kigger tilbage her soendag aften, maa jeg indse at det blev nogle helt andre graenser jeg fik brudt i weekenden.

De daarlige nyheder

Vi skulle efter planen have forladt platformen omkring klokken 5 om morgenen. Efter en nat, hvor jeg ikke ligefrem havde sovet godt, startede jeg morgenen med at gaa paa toilet med diarre, hvor jeg derefter besvimer ude paa gangen og finder ud af jeg har 39,1 i feber. Efter en rational beslutning vaelger jeg at blive hjemme fra turen. Derudover blev Marie og Catharina ogsaa hjemme pga. diarre og opkast. Om morgenen har vi det alle tre meget bedre, men vaelger alligevel at tage paa hospitalet, da vi skal have en laegeerklaering for at faa de 800 kroner tilbage fra weekendturen. Vi skynder os at tage noget toej paa, og tager ikke rigtig andet end penge med til en taxi med, da vi regner med at det er hurtigt overstaaet. Efter at have udfyldt nogle papirer moeder jeg foerst sygeplejersken og derefter laegen (begge kvinder). Jeg faar maalt blodtryk, temperatur osv.. Da jeg fortaeller at jeg var besvimet om natten og laegen samtidig finder ud af, at mit blodtryk ikke er normalt, vaelger de at give mig saltvandsdrop. Jeg moeder de andre to paa et vaerelse, og vi faar alle tre at vide, at vi skal aflevere en diarre proeve. Uden at gaa for meget i detaljer er den korte historie den, at jeg havde diarre, feber (paa et tidspunkt 39,8), en smule opkast, mavekramper og dehydrering. Catharina og Marie blev udskrevet efter 1 time, men Cath valgte at blive hos mig, for jeg skulle blive der natten over og fik i alt 8 saltvandsdrop af en halv liter.

I starten var hele situationen meget komisk og det var nok det, der holdt humoeret hoejt. Men efter at have brugt en hel weekend paa et hospital frem for at riverrafte og rapelling, vil jeg nok bruge dette som en laererstreg og huske fremover at drikke mere vand. Heldigvis var hospitalet meget rent og personalet var rigtig venligt og de tjekkede paa mig flere gange i timen.

De gode nyheder
Nu lyder det maaske ikke som om, jeg har lavet noget spaendende de seneste dage, hvilket dog er en loegn. Fredag morgen var vi ude og undervise paa en skole. Cath og jeg underviste nursery school, som var 20 boern paa mellem 3 og 4 aar. Det betoed selvfoelgelig at det eneste engelsk de kunne var at gentage hvad laereren sagde. Det gik dog ikke helt som planlagt, da vi opdagede at boernene hverken kunne skrive deres eget navn eller tegne deres yndlings dyr. I stedet fik vi dem til at tegne cirkler, trekanter og firkanter, hvilket flere af dem havde problemer ved. En af de ting, som vi havde planlagt og som blev gennemfoert var, da vi havde tegnet flere forskellige dyr og boernene skulle sige navnet paa dyrerne og derefter imiterer dem, hvilket vi havde meget sjov ved. Derudover proevede vi at laere dem ‘head, shoulders, knees, toes’. Efter dette fik de lov til at lege med klodser. Jeg tror ikke vi fik givet meget visdom videre, men vi havde en dejlig time og boernene var virkelig soede med deres store moerkebrune oejne og store smil. Vi opnaede at sprede glaede og det er vel ogsaa det vigtigste, naar boernene ikke var aeldre end de var. Da vi kom hjem fra skolen evaluerede vi og hoerte hvad de andre havde lavet. Der var rigtig mange alternative undervisningsmetoder, saa man kunne allerede se, at vi havde laert meget af at vaere her paa platformen.

Som en lille sidebemaerkning, kan jeg ligne naevne, at jeg har det nogenlunde nu og er blevet dopet med en masse medicin, saa jeg bliver forhaabentlig paa toppen snart.