Foerste skridt paa vejen til at redde verden!

Foerste skridt paa vejen til at redde verden!

For at give jer en lille smagsproeve paa, hvad vi egentlig gaar og laver, saa bruges dette blogindlaeg til at fortaelle om vores pudeprojekt.

Fra dag 1 af paa boernehjemmet havde vi bidt os maerke i, at boernene sover paa tynde sivmaatter med lasede taepper. Og som vores moedre altid har fortalt os er en god nattesoevn livsvigtig. I sidste uge blev to maaneders snak om medlidenhed endelig til et projekt, hvor hvert barn skulle designe sin egen personlige pude. Efter et mislykket forsoeg paa at faa Jysk Sengetoejslager til at donere 23 puder, (de stoetter i stedet Handicap Idraet og goer et stort arbejde der), saa dukkede julemanden i form af Catharinas far i stedet op en maaned for tidligt. Nu da vi havde de oekonomiske midler var der ikke flere daarlige undskyldninger for ikke at gaa igang.

Efter at have fortalt vaertsfar om projektet, tilboed han straks at pudeshoppe med os. Saa sikrede vi os dermed, at saelgerne ikke snoed os, som de goer gang paa gang. Min vestlige naivitet fandt jeg frem igen, da jeg forventede en indendoers ren forretning. Som altid er intet som forventet, og da vi efter en kort gaatur ankom til ‘butikken’, maatte jeg indse, at navnet butik daekker over mere end umiddelbart antaget; Ud til en trafikkeret og meget stoevet vej omkrandsede puder og madrasser en saelger og hele hans families hjem og arbejdsplads.  Det er ikke et sted vi kan anbefale, hvis du lider af stoevallergi. For saa snart vi roerte en af deres puder, moedte vi blot en lille del af den forurening, der haerger hele Indien. Efter en laengere forhandling blev vi enige om pris og stoerrelse. For en skraeddersyet pude af stoerrelsen 20 gange 30 cm med en leveringstid paa en dag maatte vi betale 27Rs – dvs. ca. 3 kroner. Og det var i foelge vores vaertsmor endda dyrt.

Naeste punkt var at skaffe stof til betraek. Igen var vaertsfar en flink fyr og tog os med i en rickshaw indtil byen. Her blev vi i foelge vaertsmor igen snydt, da vi maatte betale 80 kroner for 10 meter hvidt stof – den bedste kvalitet selvfoelgelig.

Punkt nummer tre var at faa syet alle betraekkene. For nylig flyttede der en familie paa fire ind i nabohuset og vi har et godt forhold til den hjemmegaaende kvinde og hendes 6 aarige datter. Derfor tilboed hun uden toeven at haandsy alle 24 betraek for 5 Rs stykket – omkring en tres oere. Det gode arbejde blev dog beloennet med lidt drikkepenge.

Samlet pris for en pude… 7 kroner!

I soendags gik vi de 300 meter hen til boernehjemmet med gavmildhed, 24 puder og tusser, der kan farve paa stof. Det blev hurtigt til et heldagsprojekt maatte vi indse. Vi havde haft vores bekymring om boernene ville vaere fantasifulde nok og ikke lave det samme motiv paa alle. Jo, der var flere luftballoner, biler og skildpadder. Men alligevel blev hver pude forskellig og et barn fandt selv paa at skrive sine foraeldres navne og straks derefter efterlignede alle boernene dette. Derudover er jeg naesten sikker paa, at baade Caths og mit navn staar paa alle puderne og ydermere er der en enkelt med min mors og fars navn. Ja, MIN mors og fars navn.

Om aftenen blev puderne endelig taget i brug. Jeg ved ikke om det var fordi nogen af ungerne var meget sarte med deres pude, men flere af dem blev daekket af et viskestykke eller betraekket blev taget af. Det vigtigste var, at hvert barn forhaabentlig kan sove lidt bedre.

Lige en sidebemaerkning; Dagen efter laa en af puderne til toerring udenfor, fordi Shankar havde tisset i sengen. Busted!

Et forsoeg paa ikke at lade alle boernene lave en pude paa samme tid.

Suriraj er kreativ

Anuj laver sin pude med gorillaen fra Tarzan

Jeg signerer puden, saa de aldrig glemmer vores navne

Comments are closed.