Alt er en oplevelse

Alt er en oplevelse

Det er saa her, der burde komme et langt indlaeg om hvor fedt vi har haft det i weekenden paa last resort (se det sidste indlaeg paa engelsk) og hvor mange graenser vi brudt. Men naar jeg sidder og kigger tilbage her soendag aften, maa jeg indse at det blev nogle helt andre graenser jeg fik brudt i weekenden.

De daarlige nyheder

Vi skulle efter planen have forladt platformen omkring klokken 5 om morgenen. Efter en nat, hvor jeg ikke ligefrem havde sovet godt, startede jeg morgenen med at gaa paa toilet med diarre, hvor jeg derefter besvimer ude paa gangen og finder ud af jeg har 39,1 i feber. Efter en rational beslutning vaelger jeg at blive hjemme fra turen. Derudover blev Marie og Catharina ogsaa hjemme pga. diarre og opkast. Om morgenen har vi det alle tre meget bedre, men vaelger alligevel at tage paa hospitalet, da vi skal have en laegeerklaering for at faa de 800 kroner tilbage fra weekendturen. Vi skynder os at tage noget toej paa, og tager ikke rigtig andet end penge med til en taxi med, da vi regner med at det er hurtigt overstaaet. Efter at have udfyldt nogle papirer moeder jeg foerst sygeplejersken og derefter laegen (begge kvinder). Jeg faar maalt blodtryk, temperatur osv.. Da jeg fortaeller at jeg var besvimet om natten og laegen samtidig finder ud af, at mit blodtryk ikke er normalt, vaelger de at give mig saltvandsdrop. Jeg moeder de andre to paa et vaerelse, og vi faar alle tre at vide, at vi skal aflevere en diarre proeve. Uden at gaa for meget i detaljer er den korte historie den, at jeg havde diarre, feber (paa et tidspunkt 39,8), en smule opkast, mavekramper og dehydrering. Catharina og Marie blev udskrevet efter 1 time, men Cath valgte at blive hos mig, for jeg skulle blive der natten over og fik i alt 8 saltvandsdrop af en halv liter.

I starten var hele situationen meget komisk og det var nok det, der holdt humoeret hoejt. Men efter at have brugt en hel weekend paa et hospital frem for at riverrafte og rapelling, vil jeg nok bruge dette som en laererstreg og huske fremover at drikke mere vand. Heldigvis var hospitalet meget rent og personalet var rigtig venligt og de tjekkede paa mig flere gange i timen.

De gode nyheder
Nu lyder det maaske ikke som om, jeg har lavet noget spaendende de seneste dage, hvilket dog er en loegn. Fredag morgen var vi ude og undervise paa en skole. Cath og jeg underviste nursery school, som var 20 boern paa mellem 3 og 4 aar. Det betoed selvfoelgelig at det eneste engelsk de kunne var at gentage hvad laereren sagde. Det gik dog ikke helt som planlagt, da vi opdagede at boernene hverken kunne skrive deres eget navn eller tegne deres yndlings dyr. I stedet fik vi dem til at tegne cirkler, trekanter og firkanter, hvilket flere af dem havde problemer ved. En af de ting, som vi havde planlagt og som blev gennemfoert var, da vi havde tegnet flere forskellige dyr og boernene skulle sige navnet paa dyrerne og derefter imiterer dem, hvilket vi havde meget sjov ved. Derudover proevede vi at laere dem ‘head, shoulders, knees, toes’. Efter dette fik de lov til at lege med klodser. Jeg tror ikke vi fik givet meget visdom videre, men vi havde en dejlig time og boernene var virkelig soede med deres store moerkebrune oejne og store smil. Vi opnaede at sprede glaede og det er vel ogsaa det vigtigste, naar boernene ikke var aeldre end de var. Da vi kom hjem fra skolen evaluerede vi og hoerte hvad de andre havde lavet. Der var rigtig mange alternative undervisningsmetoder, saa man kunne allerede se, at vi havde laert meget af at vaere her paa platformen.

Som en lille sidebemaerkning, kan jeg ligne naevne, at jeg har det nogenlunde nu og er blevet dopet med en masse medicin, saa jeg bliver forhaabentlig paa toppen snart.

Comments are closed.