En bjergvandring

En bjergvandring

Naar det nu ikke bliver saa ofte jeg faar skrevet en beretning, saa vil jeg blot fortaelle om det vigtigste fra den sidste uge.

Torsdag d. 8. september.

I dag var vi paa tur. Sammen med de unge fra global change, som kommer fra mange forskellige lande og ogsaa bor paa platformen, tog vi en bustur til et slumkvarter. Her skulle vi deltage i aabningen af et bibliotek i slummen, som var en stor begivenhed og der skulle derfor holdes en aabningsceremoni. Et mindre problem var blot at hverken boeger eller reoler var kommet frem endnu, hvilket ikke var saa ualmindelig for Nepal. Alligevel hoerte vi paa en masse taler paa nepalesisk og imens blev der serveret chai te og kiks til os. De lokale, som overvaerede aabningen sad flere gange og talte i mobil eller talte hoejlydt med hinanden, men det var aabenbart ikke specielt uhoefligt. Da vi havde hoert taler i en times tid fik alle en slags toerklaede om halsen, som vist nok viser at de vaerdsaetter at vi deltager i begivenheden. Vi fik en rundvisning i slummen, saa vi ogsaa blev lidt forberedt paa, naar vi engang selv skal overnatte i et slumkvarter en nat. Det var meget spaendende og faktisk ikke saerlig skraemmende. Maaske har jeg allerede vaennet mig til forholdene.

Om aftenen var vi paa en lokal bar og drak ‘everest’ oel. Mere skete der ikke. Punktum.

En boernehave i slummen

Fredag d. 9. september

Vi tog igen i dag paa tur. Denne gang til en slags boernhjem, hvor vi efter at have hoert en livsbekraeftende historie fra ejeren af boernehjemmet, fik lov til at lege med boernene. Da vi ankom stod alle boernene i et rundt og raabte ‘namaste’ (hej – faktisk betyder det, jeg hilser guden i dig). Derefter skulle hvert barn saette en prik i panden paa os som en velsignelse og bagefter fik vi igen et toerklaede. Derefter praesenterede de sig paa engelsk, saa godt som de nu kunne.De var saa soede alle sammen og jeg havde lyst til at tage dem med hjem. Vi legede simon says, big fat pony og flere andre klassiske lege. Det var ikke altid vi kunne forstaa hinanden, men de gik nu alligevel, naar foerst legen var igang. Bagefter lavede vi stopdans og det viste sig at boernene var meget bedre til at danse end os. Desuden var alle os danskere virkelig traette efter meget kort tid, men boernene havde meget mere energi. Jeg blev faktisk lidt nervoes for om det egentlig er os, der kan hjaelpe boernene de tre maeneder vi skal arbejde paa boernehjem eller om det er dem, der skal laere os en masse ting. Jeg haaber det bliver gensidigt.
Det blev nogle sjove timer og da vi gik fik vi en afskedssang og en notesbog. Jeg tror det er det mest velorganiserede jeg faar at se paa min rejse. Vi blev tilbudt at komme igen paa et andet tidspunkt i loebet af maaneden, hvis vi ville.

Vores nye venner

 

Mine venner fra boernehjemmet

 

Loerdag, soendag og mandag

Vi havde weekenden og mandag fri, saa 13 af os, havde besluttet os for at tage paa trekkingtur. Vi havde faaet foreslaaet en tur af vores laerer Rikke. Hun naevnte som en sidebemaerkning, at det var den haardeste tur, hun nogensinde havde vaeret paa. Det valgte vi at overhoere.
Klokken syv loerdag morgen satte vi os ind i tre taxaer, som koerte os for foden af et bjerg. Vi havde pakket godt med vand, slik og salt (til iglerne) og var klar til at gaa. Det foerste stykke var kun trapper, saa vi maatte hurtigt tage en pause. Ellers gik det hele dagen hovedsagligt opad og laermusklerne var godt traette, da vi omkring klokken tre var naaet til vores endestation for den dag, Chisopani. Der skulle vaere en fantastisk udsigt, men det eneste vi kunne se var skyer, for i 2500 meters hoejde og lidt daarligt vejr stod vi midt i en sky og en ukendt kulde. Byen bestod af omkring 10 huse, og vi valgte det foerste hotel, som rent bogstaveligt var et hul. Dvs. der var huller i vaegge og gulv og det kolde bad hjalp ikke paa at faa varmen. Som en loesning paa kulde problemet valgt vi at sove ni personer i et vaerelse som ikke var stoerre end vi laa klemt sammen paa to store madrasser. Vi hyggede lidt paa vaerelset om aften med legen ‘morder’ og efter en dejlig uinspirerende aftensmad, gik vi i seng klokken halv ni.

Dagen efter havde vi nemlig planlagt at se solopgangen, saa klokken 6 stod vi oppe paa terassen og kiggede efter en sol, der ikke var til at finde pga. et bjerg, der stod solidt placeret og skyggede for solen. Men saa kom vi da tidligt op og efter en meget forsinket morgenmad, var vi paa vej igen. Vi gik mest ligeud igennem skove, smaa byer og rismarker og der var den mest fantastiske udsigt. Da vi endelig saa et skilt, hvor der stod 4 km til Nagarkot, blev vi efter 8 timers vandring mere optimistiske. Men hvad vi ikke vidste, var at 4 nepalesiske km ikke svarer til 4 danske. Saa der gik to yderligere timer foer vi var fremme. Dette omraade var mere turistet, for da vi ankom moedte vi flere gadesaelgere. Vi fik et luxuriost hotel (i forhold til dagen forinden), hvor vi dog skulle vente lidt mere end en time paa maden. Efter aftensmad havde vi bestillt ‘lejrbaal og musik’, hvad end det indebaerer. Foerst var det stille og hyggeligt, men ud paa natten havde der kommet flere nepalesere til og de havde festen vildt med pot og alkohol det meste af natten. Det resulterede i, at betjeningen til morgenmaden var ualmindelig sloev.

Udsigten fra vores 'hotel', solopgang kl 6 om morgenen

I dag har vi gaaet fire timer konstant ned, for at ende i Kathmandu dalen. Derefter stoppede 9 af os en hoensetransportvogn og spurgte dem om de ville koere os ind til Kathmandu. Saa for 50 rupies pr mand fik vi en dejlig luftig koeretur med hoenselort under foedderne. Da vi kom til Kathmandu var vi stadig et stykke fra platformen, saa vi hoppede paa en bus. De vidste foerst ikke rigtig hvor vi ville hen, saa vi maatte foerst aflevere de andre passagerer. Drengen der betjente passagerne i bussen lukkede derefter doeren og sagde: ‘No locals, express buss’. Han satte engelsk musik paa. Foerst Core (haard metal) og derefter Miley Cirus(?) og spurgte om vi ville koebe marihuana. Frem kom vi da med mange oplevelser mere i bagagen.

 

 

Hoensevognen som transporterede os til Kathmandu

Comments are closed.